I de seneste år er der sket et stort skift i vores syn på rigdom. Mens nogle har følt tabet af arbejdspladser og lønnedskæringer, er vi paradoksalt nok begyndt at spare mere op – dels på grund af spærringer og begrænsninger i bevægelsesfriheden, men også på grund af impulsen til at skære ned på udgifterne og gemme penge til dårlige tider. Men hvordan skal man investere de ekstra penge for at opnå stabilitet i den nærmeste fremtid?
Investering for alle…
Det er ikke svært at se, at der på det seneste er sket en stigning i antallet af unge mennesker, der er begyndt at spare mere op for at kunne gå tidligt på pension. Mange mennesker har bemærket, at en fornuftig investering ikke kun kan bidrage til at opbygge en formue, men også til at forbedre den finansielle stabilitet på lang sigt.
Men hvorfor vælger vi at investere nu? Det hele skyldes inflationen. Inflation er den generelle prisstigning, der finder sted hvert år, og som får penges købekraft til at falde. Inflationsraten kan variere meget, men i den seneste tid har mange lande oplevet hurtige stigninger.
Folk, der sparer penge til senere brug, skal få dem til at arbejde. Hvis pengene ikke bliver brugt, vil deres værdi falde. Omvendt gælder det, at jo mere man investerer, jo hurtigere kan man drage fordel af de sammensatte rentes effekter.
Bevidst handling
Der findes mange strategier for investering, men de fleste kan dog sammenfattes i “køb billigt, sælg dyrt”. Dette kaldes ofte for ”buy the dips”.
Denne grundlæggende investeringsteknik går ud på at købe flere aktiver, når prisen falder og under en korrektion. Selv om det lyder simpelt, bruger investoren meget tid på at analysere grafer, kortsigtede og langsigtede glidende gennemsnit og historiske tendenser. Det kaldes også for ”at købe store fald” (big dips) eller “små fald” (small dips). Førstnævnte henviser til, når prisen falder under gennemsnittet, mens sidstnævnte henviser til, når prisen falder fra det sted, hvor den sidst var placeret. Investorer, der køber med denne strategi, kan vælge at sælge hurtigt med fortjeneste eller at beholde aktivet for at opbygge en langsigtet position.
At købe et aktiv, når prisen falder, er en god strategi, men den har nogle ulemper. For det første er det svært at sige, hvad værdien af aktivet vil være i den næste time eller den næste dag. Så der er en anden måde at investere på: at købe, når prisen er lavere end det historiske gennemsnit. Det er her, at konceptet med et glidende gennemsnit, som viser de bedst mulige tidspunkter for at gå ind og ud af markedet, er nyttigt.
Fremtidige aktiver
Kryptovalutaer er et af de investeringsområder, der udvikler sig dynamisk i den nuværende tid. De har vist sig at være det mest populære aktiv i den seneste tid, og mange eksperter mener desuden, at det er kryptovalutaer, der kan overhale de traditionelle finansielle instrumenter.
Men bortset fra kryptovalutaer er der andre investeringsmuligheder, som holder sig godt. De bedste aktieanbefalinger for det kommende år er PSU State Bank of India (SBI), GAIL, HDFC Bank, TCS og ONGC. Til gengæld er fast ejendom en af de mest populære investeringsmuligheder i almindelighed. De seneste år har haft stor betydning for erhvervsejendomme, idet priserne har været rekordlave. Eksperter mener derfor, at det er en god idé at købe en erhvervsejendom og omdanne den til en coworking plads. Da efterspørgslen efter coworking pladser er stigende, kan dette være en mulighed for regelmæssig og stabil indtjening.
Investering i kryptovalutaer – er det det det værd?
Kryptovalutaer er en særlig form for aktiv. De udmærker sig primært ved deres volatilitet, teknologiske potentiale og et meget bredt udvalg af potentielle mønter til investering.
I løbet af året fra december 2016 til slutningen af 2017 steg værdien af Bitcoin fra 750 USD til 10.000 USD. Det betyder, at en person, der investerede 10.000 USD i december 2016, ville have vundet hele 133.333 USD på præcis 365 dage. Faktisk nåede den samlede markedskapitalisering af kryptovalutaer op på hele 500 milliarder dollars. Men da flere og flere spekulanter kom med i boblen, måtte den uundgåeligt briste. Da prisen på Bitcoin faldt, faldt priserne på alle andre kryptovalutaer. Mange investorer profiterede dog af spekulationsboblen. Dette er netop effekten af volatilitet – et aktivs tilbøjelighed til at skabe store tab, men også store gevinster.
Til gengæld gør teknologipotentialet, at investering i kryptovalutaer har meget at gøre med teknologiske løsninger, f.eks. investering i startupvirksomheder. Her tages der hensyn til det formål, som kryptovalutaen oprindeligt blev skabt til. Det kunne være et universelt betalingsmiddel, en måde at skabe applikationer på, eller smarte kontrakter – og mange andre anvendelsesmuligheder. Alle har konsekvenser for den potentielle fremtidige værdi.
Det brede udvalg adskiller kryptovalutaer fra de fleste traditionelle aktiver. Der findes over 6.000 forskellige mønter, som ikke har nogen sammenhængende forbindelse. For værdipapirer findes der også mange typer, men de er klart grupperet. Aktier fra de største virksomheder kan findes på de største og mest berømte børser, forskellige lokale børser sælger aktier fra lokale virksomheder osv. I tilfælde af kryptovalutaer forsvinder ethvert forhold, da børserne tilbyder de kryptovalutaer, som de på den pågældende tidspunkt finder populære blandt investorerne. Det betyder, at de primært styres af markedsværdi snarere end af det faktiske potentiale.
Fremtidens kryptovalutaer
Mange mennesker tror, at Bitcoin-æraen er forbi. Der er dog alternativer. Den første er Ethereum – en decentraliseret softwareplatform, der gør det muligt at oprette og starte smarte kontrakter og decentraliserede applikationer (DApps) uden forsinkelse, mulighed for svindel, kontrol eller indblanding fra tredjeparter. Applikationer på Ethereum kører på platformsspecifikke kryptotokens, Etherach. Ether bruges til at navigere på Ethereum-platformen og er primært ønsket af udviklere, der ønsker at oprette og køre applikationer på Ethereum, eller af investorer, der ønsker at købe andre digitale valutaer ved hjælp af Ether. Ether, der blev lanceret i 2015, er nu den næststørste digitale valuta målt på markedsværdi efter Bitcoin.
Litecoin, der blev lanceret i 2011, var en af de første kryptovalutaer, der fulgte i Bitcoins fodspor. Den blev skabt af Charlie Lee, der er uddannet fra MIT og tidligere var en Google-ingeniør. Litecoin er baseret på et globalt open source-betalingsnetværk, der ikke kontrolleres af nogen central myndighed, og som anvender ”proof of work”, der kan afkodes af forbrugerprocessorer. Litecoin ligner Bitcoin på mange måder, men har en hurtigere blokgenerering og tilbyder derfor en hurtigere transaktions bekræftelsestid.
Stellar anses dog for at være en af de mest fremsynede e-penge. Stellar er både en valuta og en betalingsplatform. Det er en betalingsteknologi, der har til formål at forbinde finansielle institutioner og reducere omkostningerne samt den tid, der kræves til grænseoverskridende overførsler, så meget som muligt. Det er også et meget populært aktiv blandt investorer, som f.eks. kan købe det som en del af Stellar-pakken.
På dette tidspunkt driver Stellar et netværk af decentraliserede servere med en distribueret hovedbog, der opdateres hvert 2. til 5. sekund på tværs af alle knudepunkter. Den mest synlige faktor, der adskiller Stellar fra populære mønter, herunder Bitcoin, er konsensusprotokollen. Den er ikke afhængig af et helt netværk af minearbejdere til at validere transaktioner, men bruger i stedet Federated Byzantine Agreement FBA)-algoritmen til hurtigere behandling. Der er også en række planer om at forbedre valutaens effektivitet og videreudvikling.
Investering synes derfor at være en velafprøvet måde at opnå finansiel stabilitet på. Det er dog tilrådeligt at være opmærksom på den risiko, man løber, og altid vælge aktiver, der er lovende for fremtiden.
